Juridiske dokumenter

Der er en enkel årsag til, at HurtigJura.dk er markant billigere end advokater, og der er udelukkende forbi, at vi har minimeret alle de arbejdskrævende manuelle processer. Vi har udviklet intelligent IT-løsninger, der gør det muligt for dig at være din egen advokat – uden at få den dyre advokatregning. Når du benytter dig af HurtigJura.dk, så samarbejder du med en juridisk rådgiver, der er specialiseret i at udarbejde digitale juridiske dokumenter.

Hurtigt, nemt og billigt.

Fordelen ved at oprette dine juridiske dokumentet online på HurtigJura i stedet for hos en advokat er, at vores avancerede algoritmer ikke glemmer at spørge dig om noget. Du får derved altid det juridiske dokument, der passer lige præcis til det, som du har bedt om. Når den bagvedliggende algoritme modtager dine oplysninger, så vil den med de korrekte juridiske formuleringer sætte et skræddersyet dokument sammen til dig.

Dokumentet fremsendes straks til dig pr. mail.

HurtigJura.dk er det effektive og moderne værktøj til udarbejdelse af juridiske dokumenter, der er af samme kvalitet, men som er markant billigere, end når advokater skal udarbejde samme type juridiske dokumenter.

Vores digitale dokumenter derfor væsentligt billigere end de tilsvarende juridiske dokumenter ved en advokat.

Hurtigt, nemt og billigt

Hvordan opnår et juridisk dokument gyldighed?

Der er forskellige krav til, hvornår et juridisk dokument er gyldigt. Efter gældende dansk ret så er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig aftale, men det konkret indhold i en mundtlige aftale vil i sagens natur ofte være svær at bevise. Derfor benyttes skriftlige aftaler, når aftalen er særlig vigtig at kunne dokumentere.

Gyldigheden af et skriftligt dokument styrkes med underskrifter fra aftalens parter, underskrift fra vitterlighedsvidner, underskrift foran notar og tinglysning. I dette afsnit kan du læse mere om, hvornår de forskellige former for aftaleindgåelse med fordel kan anvendes.

Fremtidsfuldmagter skal både tinglyses online via tinglysningsretten og derefter underskrives foran notaren ved den lokale byret. På grund af fremtidsfuldmagtens særlige karakter kræves således både en tinglysning og en notarpåtegning.

Ægtepagter skal ligeledes altid tinglyses for at være gyldige. Det foregår online via tinglysningsretten og er dermed digitale underskrifter fra hver ægtefælle. Ægtepagter skal dog ikke underskrives foran i en notar.

 

Yderligere benyttes ofte notarpåtegning i to konkrete situationer:

  1. a) Testamente inkl. børnetestamente kan også underskrives foran notar. Rettens genpart skal udfyldes på forhånd. Der er herefter tale om et såkaldt notartestamente, der ikke kan betvivles.
  2. b) Generalfuldmagt kan ligeledes med fordel underskrives foran notar på grund af fuldmagtens vidtrækkende omfang. I så fald kan denne fuldmagt heller ikke betvivles.

 

Kort fortalt er en notar en betroet medarbejder, der er ansat ved domstolene. Notaren kan bekræfte gyldigheden af en underskrift. Formålet med at benytte en notar er dels at udelukke mistanke om falsk underskrift og dels at bekræfte, at personen, der underskriver foran notaren, må formodes at være under sine sansers fulde brug på tidspunktet for underskrift.

Såfremt du benytter dig af en notar, når du skriver dit juridiske dokumenter under, så kan din underskrifts ægthed aldrig blive betvivlet.

Testementer og generalfuldmagter kan dog også bekræftes ved underskrift af vitterlighedsvidner.

Vitterlighedspåtegning af to vidner anses her som nødvendigt, såfremt en notarpåtegning ikke er anvendt.

Derimod anvendes to vitterlighedsvidner oftes ved netop ensidige erklæringer, hvor en enkeltstående person meddeler en rettighed til en anden person uden at modtage noget til gengæld; det kan eksempelvis være ved et arveforskud eller ved et gavebrev.

 

Du skal bruge i alt to uafhængige personer

Ved anvendelse af vitterlighedsvidner så foregår underskriften af dokumentet i praksis på følgende måde:

Du skal bruge i alt to uafhængige personer.

Til at starte med, skal du finde to personer, som ikke er dig nært beslægtet, er over 18 år og som ikke er skrevet ind i dokumentet.

  1. Sikring af, at du er den, som du giver dig ud for.

Hvis vitterlighedsvidnet ikke kender dig personligt, så bør personen bede dig om legitimation. Dette kan være dit pas eller kørekort.

  1. Du skriver først under på dokumentet

Du skriver under på dokumentet Vitterlighedsvidnerne skal overvære din underskrifter.

  1. Dokumentet dateres

Dokumentet skal dateres med den dato, som dokumentet er skrevet under. Der må ikke skrives fiktiv dato, og dokumentet må heller ikke fremdateres eller tilbagedateres. Hvis der efterfølgende ændres på datoen, så er underskriften ugyldig.

  1. Vitterlighedsvidnerne skriver under

Når dokumentet er skrevet under, så skriver vitterlighedsvidnerne straks under på, at de har overværet underskrift af dokumentet.

Vitterlighedsvidnernes fulde navn og adresse skal tydeligt fremgå under deres underskrift. På denne måde kan vitterlighedsvidnet altid identificeres, hvis der skulle opstå behov for dette.

Vitterlighedsvidnerne skriver under på:

  • At du er den person, som du udgiver dig for at være.
  • At du er myndig, og dermed over 18 år
  • At du har skrevet under på det tidspunkt, der er angivet på dokumentet.
  • At du er fuldt bevidst om, hvad du skriver under på

Hvis der på et senere tidspunkt bliver problemer med din underskrift, så kan vitterlighedsvidnerne indkaldes i retten. Her vil vidnerne blive bedt om at bekræfte, at din underskrift er foretager korrekt i forhold til ovenstående fire punkter.

 

Det er dog aldrig vitterlighedsvidnernes ansvar, hvad der står i dokumentet. Du er selv ansvarlig for dokumentets indhold.

Når du beder en person om at skrive under som vitterlighedsvidne, så skal personens underskrift være juridisk gyldig. Du skal derfor være opmærksom på følgende, når vidnet skriver under:

  • Personen skal være myndig, og det vil sige være over 18 år
  • Personen skal være bevidst om, hvad der skrives under på
  • Personen skal være uden personlig interesse i dokumentet
  • Personen må ikke være dig nært beslægtet.

Kravet om uafhængighed betyder, at et barn, dine forældre eller søskende, ikke kan være uvillige vitterlighedsvidner for dig. Derfor benyttes oftes naboer eller arbejdskollegaer som vitterlighedsvidner.

Det skal dog nævnes, at der ikke findes lovkrav til vitterlighedsvidner. Ovenstående fire punkter er alene en hensigtsmæssig checkliste ved brug af vitterlighedsvidner, så vidnets underskrift ikke anfægtes.

I almindelighed er der intet behov for, at der skal være vidner på dokumenter som gældsbreve/låneaftaler, købskontrakter/salgskontrakter m.v., da de to involverede parter begge underskriver på disse typer af juridiske dokumenter. Der er således ikke tale om ensidige erklæringer, men hvis det af en eller anden årsag skønnes hensigtsmæssigt, så kan vitterlighedsvidner naturligvis også anvendes ved dokumenter, der underskrives af to parter.