Dokumenter

Garanti sticker 2

Spar tid

Vi gør det nemt og hurtigt

Spar penge

Markant billigere end advokater

Sikkert og krypteret

Din tryghed for høj kvalitet

Anfordringslån

Anfordringslån
295kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet

Låneaftale

En låneaftale i form af et anfordringslån er hos os et gældsbrev, hvor låntageren typisk enten betaler meget lave renter eller slet ingen renter for lånet. Grunden til, at denne type af lån ofte omtales som et familielån er, at denne lånetype netop ofte anvendes til lån mellem nærtstående familie eller blandt venner.

Der er således tale om en låneaftale mellem privatpersoner. Endvidere er lånet et såkaldt anfordringslån, hvilket betyder, at lånet til en hver tid kan kræves fuldt indfriet, såfremt enten långiver eller låntager måtte ønske dette.

Baggrunden for denne type anfordringslån er derfor typisk, at långiver ønsker at hjælpe et familiemedlem eller en nær ven ved at yde et lån til lave eller ingen renter.

Motivet for et familielån er således modsat andre låneaftaler, hvor långivers interesse primært er at tjene på sit udlån ved at modtage et renteafkast fra lånet. Et rentefrit anfordringslån kan altså være en god hjælp til eksempelvis dine børn eller børnebørn, hvis de står og skal låne penge.

Hvis du skal yde et lån på kommercielle vilkår, eksempelvis hvis den ene part i låneforholdet er en virksomhed, vil den kommercielle låneaftale typisk indeholder en afviklingstabel – den såkaldte amortisationstabel – hvor lånets afdrag og udvikling fremgår med renter m.v.

 

Hvorfor lave et anfordringslån?

Når der ydes lån mellem familie og venner, er der sjældent lavet skriftlig dokumentation for aftalens indhold. Over tiden glemmer parterne, måske detaljerne i hvad der blev aftalt, eller måske får parterne slet ikke aftalt de præcise vilkår for lånet. Det kan være forhold, som hvornår lånet skal tilbagebetales, om der skal betales renter, hvordan lånet kan opsiges m.v.

Desværre sker det alt for ofte, at der opstår misforståelser og konflikter i disse situationer. Konflikter mellem familiemedlemmer og venner, vil altid være ubehagelige og påvirker sjældent kun begge parter, altså långiveren og låntageren, men også den øvrige familie eller omgangskreds.

Det vil vores låneaftale forhindre. Konflikterne undgås således med en skriftlig låneaftale, der afklarer alle detaljer omkring lånet, og hvordan gælden skal afvikles.

Låneaftalen, der også ofte omtales som et gældsbrev, indeholder følgende:

  • Parternes oplysninger med navn og personnummer på långiver og låntager
  • Lånets størrelse i kroner
  • Dato for hvornår lånet er oprettet samt, hvornår lånet er overført til låntagers konto
  • Det anføres om lånet skal afdrages eller ej, samt dato for indfrielse af lånet
  • Tid og sted for underskrift af låneaftalen anføres til sidst

Vi anbefaler som sagt, at der altid laves en skriftlig låneaftale ved lån, hvor beløbet overstiger 10.000 kr.

 

 

 

Långiver er mere udsat end låntager, hvis der ikke anvendes en låneaftale

Såfremt låntager af en eller anden grund ikke vil eller kan betale sit lån tilbage, kan det være kompleks at inddrive gælden, fordi der ikke foreligger skriftlig dokumentation for lånet. Det kan derfor være yderst vanskeligt at bevise, hvad der konkret blev aftalt på det tidspunkt, da lånet blev givet.

Med en låneaftale sikrer du således, at der bliver taget stilling til alle væsentlige betingelser og vilkår for lånet. Derudover kan du være sikker på, at disse vilkår bliver dokumenteret juridisk korrekt i låneaftalen.

 

Skal der betales skat af et anfordringslån?

Som udgangspunkt har et rentefrit anfordringslån ingen skattemæssige konsekvenser for hverken långiver eller låntager. Årsagen hertil er, at långiver ikke har nogen renteindtægt som følge af lånet, og derfor skal långiver ikke indberette nogen indkomst for lånet. På samme måde bliver låntager heller ikke beskattet, selvom låntager egentlig får en økonomisk gevinst ved ikke at skulle betale den almindelige markedsrente.

Hvis anfordringslånet gives med renter, skal både långiver og låntager derimod indberette disse til SKAT, som henholdsvis renteindtægter og rentefradrag.

 

Hvad sker der, hvis långiver går bort?

Hvis långiver går bort inden, at lånet er indfriet, så vil den del af anfordringslånet, som ikke er blevet tilbagebetalt, blive taget med som et aktiv i dødsboet. I så fald vil dødsboet altid kunne forlange øjeblikkelig indbetaling af restgælden.

Derfor er det vigtigt at dokumentere eventuelle afdrag og nedskrivninger af lånet, så det kun er restgælden, der bliver medtaget i boopgørelsen og ikke gældens oprindelige størrelse. Såfremt dokumentationen ikke er ordentligt på plads, risikerer låntager, at hele lånet vil blive medtaget i boopgørelsen, uanset hvor meget der allerede er tilbagebetalt på lånet.

 

Hvordan gøres låneaftalen gyldig?

Låneaftalen bliver juridisk gyldig ved, at långiver og låntager underskriver og samtidig daterer dokumentet. Jeres låneaftale vil herefter automatisk være gyldig, og der er således ikke noget yderligere krav om fx tinglysning, vitterlighedsvidner, advokatassistance eller lignende.

 

Forældelsesfrist

Når der udarbejdes låneaftaler i form af et anfordringslån (dette er som sagt lånetypen, som benyttes, når du anvender vores låneaftale) er der forældelsesfrist på aftalen. Lånet bortfalder automatisk efter ti år fra oprettelsesdatoen. Hvis lånet skal fortsætte efter forældelsesfristen, skal låntager skrive under på, at lånet fortsætter efter forældelsesfristen. Såfremt låntager ikke ønsker dette, kan långiver kræve lånet fuldt indfriet i stedet, hvorefter låneaftalen straks ophører.

Hvis långiver undlader at forlænge lånet efter forældelsesfristen, så opfatter SKAT udløb af lånet på lige fod med, at långiver har givet låntager en gave. Låntager beskattes af gaven med personlig indkomstskat.

 

Långivers død medfører en straksindfrielse af lånet

Når långiver dør, skal lånet straks indfries, fordi der netop er tale om et anfordringslån. Lånet indfries til boet efter afdøde, da boet skal fordeles til afdødes arvinger.

Denne type låneaftale kan ligeledes kræves indfriet af långiver pr. anfordring. Når der er tale om, at lånet kan indfries pr. anfordring, betyder det, at långiver kan kræve lånet indfriet til enhver tid.

Når der lånes penge internt i en familie, så bør der altid udfyldes en låneaftale. Hvis der ikke er udfyldt en aftale på lånet, kan SKAT betragte lånet som en gave. Gaver beskattes med låntagers indkomstskat.

Anfordringslån
295kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet
Anfordringslån
295kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet
Anfordringslån
295kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet