Dokumenter

Garanti sticker 2

Spar tid

Vi gør det nemt og hurtigt

Spar penge

Markant billigere end advokater

Sikkert og krypteret

Din tryghed for høj kvalitet

Arveafkald

Arveafkald
245kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet

Arveafkald

Et arveafkald er en skriftlig erklæring, hvor du meddeler, at du ikke ønsker at modtage arv efter en bestemt person. Arveafkald anvendes hovedsageligt, hvis du som arving er så forgældet, at arven alene vil komme dine kreditorer til gode. Her vil det ofte være en fordel, såfremt arven går til arvinger uden gæld.

 

Hvad er et arveafkald?

Et arveafkald er en erklæring fra dig som kommende arving, om at du ikke ønsker at modtage arven. I den forbindelse kan det samtidig aftales mellem arveladeren (den person der efterlader sig arv) og arvingen (den person der modtager arven), at arvingen giver afkald på sin arv for i stedet at modtage et på forhånd aftalt beløb.

Et arveafkald kan bruges, hvad enten du er legal arving, forstået som livsarving efter Arveloven, eller du er arving i henhold til et testamente. Arvingen skal dog være myndig for at give et arveafkald. Du bliver myndig ved dit fyldte 18. år.

I tilfælde hvor arveladeren er gået bort, og du som arving ikke ønsker at modtage arv fra afdøde og derfor vil lave et arveafkald, er der behov for et arveafkald for forfalden arv. I sådan et tilfælde skal du som arving gøre brug af domstolens blanket til arveafkald for forfalden arv. Blanketten til at give afkald på allerede forfalden arv findes på www.domstol.dk. Hvis arveafkaldet skrives under efter arvelader er gået bort, vil kreditorer ofte kunne få omstødt arveafkaldet. Arveafkaldet gøres derved ugyldigt, og kreditorer får deres penge. Derfor er tidspunktet for arveafkaldet af afgørende betydning.

 

 

 

Hvorfor give et arveafkald?

Det er ofte i fire konkret situationer, hvor det kan give mening at give afkald på fremtidig arv:

  1. Arvingen ønsker, at arven skal tilfalde nogle andre, der har mere brug for den. Det gør sig fx gældende, hvis arvingen selv er meget velhavende. En arving, der således er meget velhavende eller af anden grund ikke føler, at denne har behov for arven, kan vælge at give et arveafkald for at lade deres børn, søskende eller andre arvinger modtage mere i arv.
  2. I visse tilfælde gives et arveafkald alene af skattemæssige årsager. Det gælder fx i et dødsbo, hvor arveladeren dør og efterlader sig en mor og en søster. I denne situation kan det rent skattemæssigt være økonomisk bedst for søsteren at give et arveafkald, så moderen arver alt. I den situation er den skattemæssige fordel, at søsteren skal betale en lavere arveafgift af arv efter sin moderen end arv efter sin bror. Skattemæssigt kan det derfor betale sig for søsteren at give et arveafkald og lade hele arven gå til moderen. Når moderen afgår ved døden, vil søsteren herefter kunne arve fra sin moder med en relativt lavere afgift.
  3. Arvingen er dybt forgældet, og arven vil derfor udelukkende komme arvingens kreditorer til gode. I fald arvingen er dybt forgældet, bør det overvejes, om denne skal give afkald på sin arv. Såfremt arven ikke er tilstrækkelig til at betale arvingens gæld, men i realiteten kun vil tjene som afdrag på uoverstigelig gæld, vil arvingen reelt set ikke have meget at opnå rent økonomisk ved at modtage arven. Ved at give et arveafkald kan arvingen derfor sørge for, at arven går videre til de øvrige arvinger som fx arvingens egne børn eller arvingens søskende. I denne situation er det vigtigt, at arveafkaldet gives, mens arveladeren fortsat er i live. Dette skyldes, at såfremt arveafkaldet gives efter arveladers død, vil det under visse omstændigheder kunne tilsidesættes af kreditorerne. På den måde kan arvingen være tvunget til at modtage sin arv, som derefter så vil gå videre til kreditorerne. Dette er dog ikke tilfældet, hvis arveafkaldet gives inden arveladers død, under forudsætning af, at arvingen ikke var vidende om, at arveladerens død var nært forestående.
  4. Arvingen ønsker at modtage sin arv, men arvingen ønsker derimod ikke at deltage i skiftet efter afdøde. Skiftet er den arvemæssige deling af boet efter den afdøde. Særbørn, der kun har haft lidt eller ingen kontakt med arvelader, kan have en interesse i ikke at deltage i skiftet efter den afdøde. Definitionen på et særbarn er et barn, som kun den ene af to ægtefæller eller samlevere er forælder til. Der er altså tale om et barn fra et tidligere forhold eller ægteskab, hvorfor det kun er arvingen i det nuværende forhold, der er forælder til barnet. Særbørn kan i denne situation vælge at modtage et beløb, der svarer til den arv, som de ellers ville have modtaget. Dette kaldes også arveafkald mod betaling.

 

Et arveafkald kan enten gives blankt eller personligt. Et blankt arveafkald betyder, at arvingens afkald ikke blot gives på egne vegne, men også omfatter arvingens egne livsarvinger i form af sine børn, børnebørn m.v. Et personligt arveafkald betyder modsat, at arvingens arveafkald kun gælder for arvingen, så arvingens egne livsarvinger i form af børn, børnebørn m.v. i stedet for vil modtage arven fremfor arvingen.

 

Ophævelse af arveafkald

Det er særlig vigtigt at være opmærksom på, at et arveafkald er bindende, og at arvingen derfor ikke kan fortryde dette senere. Arveladeren kan dog vælge at se bort fra et arveafkald og alligevel lade arvingen arve for på denne måde at ophæve arveafkaldet. Dette kan være relevant, hvis grundlaget for arveafkaldet har ændret sig, hvis fx arvingen er sluppet ud af sin ellers uoverstigelige gæld.

 

Gaveafgift

Hvis arveafkald gives mod betaling, betragtes denne betaling som en gave. Gaven vil derfor være afgiftsbelagt, såfremt beløbet overstiger de af SKAT fastsatte grænser. Hvorvidt der skal betales afgift afhænger af, hvem der skal modtage betalingen og hvor stort et beløb, der skal modtages. Der kan således gives arveafkald mod betaling uden at betale afgift, hvis betalingen er under en vis værdi. Hvis arveafkaldet derimod er over denne værdi, skal du betale gaveafgift.

 

Hvordan gør du din erklæring om arveafkald gyldig?

Når du har udfyldt vores trin-for-trin formular skal dokumentet dateres og underskrives af arvingen og arveladeren – enten foran to valgte vitterlighedsvidner eller alternativt foran en notar.

Arveafkald
245kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet
Arveafkald
245kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet
Arveafkald
245kr.
  • Udfyld formularen
  • Modtag dokumentet
  • Underskriv dokumentet