Rydningserklæring

Ved boliger på plejehjem kan der være forskellige regler fra kommune til kommune og plejehjem til plejehjem indenfor samme kommune i forhold til tømning af afdødes boliger. Plejehjemmene ønsker som hovedregel, at boligen tømmes hurtigst muligt og gerne indenfor ganske få dage.

På nogle plejehjem nedpakkes alt indbo af enten internt eller eksternt personale, og indboet opbevares enten internt på plejehjemmet (typisk i kælderen) eller eksternt på et lager (typisk på et fjernlager hos en flyttemand). De pårørende får endvidere ikke adgang til indboet, før skifteretten udsteder en skifteretsattest. Det har undtagelsens karakter, såfremt et plejehjem tillader, at indboet bliver i afdødes bolig, indtil der foreligger en skifteretsattest.

Visse plejehjem tillader dog brugen af en såkaldt rydningserklæring.

En rydningserklæring gør det muligt for de pårørende at tømme boligen, før der foreligger en skifteretsattest. Særlige værdigenstande opbevares dog fortsat typisk af plejehjemmet, men de pårørende må tømme boligen, såfremt de lover, at alt indbo opbevares sikkert og forsvarligt, indtil der foreligger en skifteretsattest. Først derefter må indboet blive delt, solgt eller bortskaffet.

Plejehjemmet skal formelt set sende rydningserklæringen til Skifteretten sammen med en eventuel angivelse af værdigenstande, som plejehjemmet måtte opbevare.

Derfor bør du lave en rydningserklæring

Det er vigtigt at gøre sig klart, at et dødsbo rent faktisk er en selvstændig juridisk person, og det er Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, der formelt set skal tage stilling til dødsboets behandlingsform. På denne måde er det også Skifteretten, som bestemmer, hvornår de pårørende må opgøre, dele, sælge og rydde et dødsbo.

Der findes en række forskellige former for behandling af et dødsbo. De forskellige behandlingsformer har det tilfælles, at skifteretten udsteder en såkaldt skifteretsattest. Denne attest giver enten bobestyrer eller arvingerne lov og ret til at disponere over dødsboets aktiver, herunder afdødes indbo.

Det er først, når der foreligger en skifteretsattest, at der må disponeres over afdødes indbo.

Skifteretsattesten udarbejdes, når valget af dødsboets behandlingsform er faldet på plads. Det er meget forskelligt, om der går kort eller lang tid efter dødsfaldet, før skifteretsattesten kan udstedes. Antallet af sager på et givent tidspunkt hos skifteretten kan være afgørende for hvor lang tid der går. Ydermere kan det tage kortere eller længere tid, før skifteretten har opnået den fornødne klarhed omkring forskellige arvemæssige og økonomiske forhold, således at der kan vælges en behandlingsform.

Det er alene Skifteretten, der er den bestemmende myndighed i forbindelse med valg af behandlingsform. Ved uskiftet bo er det den længstlevende, der kan disponere over afdødes indbo. Ved bo-udlæg og privat skifte er det arvingerne, der kan bestemme, hvad der skal ske med afdødes indbo. Såfremt arvingerne ikke kan blive enige, kan blot en enkeltstående arving kræve, at der bliver tilknyttet dødsboet en bobestyrer udvalgt af skifteretten.

Afdøde kan også allerede i sit testamente have valgt, at dødsboet skal have tilknyttet en bobestyrer.
Skifteretten af forskellige årsager beslutte, at boet skal skiftes som offentligt skifte, og en autoriseret bobestyrer fra den pågældende retskreds vil blive udpeget. Såfremt boet har fået udpeget en bobestyrer er det som udgangspunkt denne bobestyrer, der bestemmer i forhold til fordeling og salg af afdødes indbo samt tømning af dødsboet.

Almindeligvis vil bobestyreren fordele og afvikle afdødes indbo i samråd med arvingerne. Arvingerne kan dog altid vælge at klage over en bobestyrers afgørelser.

Hvornår må du rydde et dødsbo?

Der ikke må blive delt, solgt eller ryddet noget fra et dødsbo, før Skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Skifteretsattesten udstedes først, når skifteretten har besluttet, hvilken behandlingsform dødsboet skal have.
Inden der dog foreligger en skifteretsattest bør arvingerne eller bobestyreren dog sørge for at afdødes værdier opbevares sikkert og forsvarligt. Det vil i praksis sige, at såfremt der måtte forefindes værdier, der rimelig sikkert vil forsvinde ved et indbrud eller lignende, så bør disse effekter naturligvis blive sikret på fornuftig vis.
Du kan eventuelt spørge Skifteretten, om man bør fjerne og sikre effekter som guld, sølv, smykker og andre særlige værdigenstande fra afdødes bolig. I fald sådanne effekter skal forblive i boligen, bør det sikres, at afdødes indboforsikring dækker disse effekter ved fx. tyveri og brand.
Det kan også være en god ide at sørge for, at du har fotodokumentation eller kvitteringer til brug ved en eventuel forsikringssag. Du kan også vælge at skifte låsen i boligen, såfremt der måtte være mange nøgler i omløb; blot for at være på den sikre side.